BREVKASSE: Min datter har været udsat for hurtcore og er nu meget pornoficeret. Hvordan møder jeg hende?

En mor har sendt følgende spørgsmål til brevkassen:

Min datter var gennem cirka 4 måneder udsat for grooming og hurtcore. Hun var på daværende tidspunkt 14 år. Hun fik gennem dette et “ pornoficeret” forhold til sexualitet med i bagagen. (Jeg tror, det har været både meget ydmygende, men samtidig også lystfyldt med deraf følgende skam.

Nu to år efter kan jeg se, at hun på en eller anden måde stadig stadig hænger i traumet forstået på den måde, at hun er tiltrukket af SM-agtige temaer. Jeg tænker der er noget tvangsmæssigt over det. At hun har opgivet en mere (for hendes alder) naturlig undersøgende sexualitet, hvor man fjumrer lidt i det med jævnaldrende.

Hun agerer sexuelt udfordrende, og jeg får en fornemmelse af at det er forbundet til hendes tidligere oplevelse. Jeg kan jo sige, ligeså tosset jeg vil, at sex er og skal helst være forbundet med ligeværdighed og respekt. Men hvis anerkendelse søges igennem sexualiteten, hvad så?

Kan jeg på nogen måde hjælpe hende uden at gøre hende forkert?

Psykolog og børnefaglig rådgiver i Red Barnet, Ane Lemche, svarer her:

Kære mor

Tak for dit spørgsmål. Det lyder som en rigtig ubehagelig situation, du og din datter står i, og jeg kan godt forstå, at du gerne vil hjælpe hende.

De mekanismer, der former vores seksualitet, er meget komplicerede, og de skyldes sjældent én ting. Det er dog bestemt muligt, at grooming eller krænkelser som barn kan påvirke den måde, ens seksualitet og lyst udfolder sig på, og det kan også give traumelignende eller andre psykologiske udfordringer, der påvirker den måde, man er sammen med andre på – også seksuelt.

Det er godt, at du er opmærksom på ikke at gøre hende forkert. Vær åben, nysgerrig og ikke-dømmende. Teenagere kan i forvejen have meget sårbart selvværd, og der skal ikke så meget til, før de tror, at man som forældre synes, de er forkerte. Hvis din datter tror, at du ”bare” vil have hende til at ændre sig, så er der risiko for, at hun helt holder op med at høre efter, fordi hun ikke føler sig forstået.

Mit bedste råd til dig er, at du skal værne om den gode relation til din datter. For at få en fornemmelse af, hvor bekymret, du måske bør være, kan du måske overveje, hvordan du overhovedet ved, at hun undersøger S/M: Er det fordi hun fortæller dig det? Hvorfor gør hun det? Er det for at bede om hjælp, provokere, eller bare fordi I har et meget nært forhold, hvor hun føler sig tryg til at betro dig sådan noget?

Det er lidt usædvanligt, at en 16-årig taler i detaljer med sin mor om sex. De fleste teenagere har en privat grænse, og deler sjældent sådanne emner med deres forældre. Er hun begejstret og glad for sin interesse eller virker hun ked af det eller presset? Eller måske for overgearet, som om hun ikke stopper op og mærker sig selv?

Hvis hun ikke selv synes, der er noget problem, så vil det nok være meget svært for dig at få hende med til en psykolog, selv hvis du tror, hun kunne have behov for det. En del forældre har i sådanne situation selv gavn af at få nogle samtaler med en professionel. Der kan du få mere nær rådgivning i, hvordan du støtter din datter.

Du kan finde en privatpraktiserende psykolog eller spørge din kommunes familieafdeling, om din kommune tilbyder rådgivning til forældre. En anden mulighed er at kontakte Sexlinien for unge her på sexlinien.dk.

Med de bedste ønsker for dig og din datter,

Ane Lemche, psykolog og børnefaglig rådgiver i Red Barnet

Selvom brevkassesvaret kommer fra en ekspert, er svaret altid udtryk for ekspertens personlige holdning – og dermed blot ét perspektiv på sagen.