Elverpiger, som er hule i ryggen. Troldspejlet, som snedronningen har forvrænget verden med. Ulven, der lokker Rødhætte ind i skoven.

Det vrimler med eventyrligt billedsprog, når ekspert i sociale mediers psykologiske indflydelse Morten Fenger skal fortælle, hvad de moderne medietyper gør ved os og vores teenagepiger. Heldigvis har han også gode nyheder.

Men først de dårlige.

For ifølge ham er mennesket egentlig skabt til at leve i en lille flok på savannen, hvor vi for menneskealdre siden stortrivedes. Her gav vores længsel efter anerkendelse og tilhørsforhold mening i en fasttømret gruppe, hvor vores position i hierarkiet var vigtigt for rollefordelingen.

Erfaringen er gået tabt
Der er flere årsager til, at den længsel bliver voldsomt forvrænget af det moderne menneskes liv.

– For det første er internettet og sociale medier styret udefra af markedskræfterne. Her er budskabet, at du ikke er god nok. For tilfredse mennesker er dårlige forbrugere, forklarer Morten Fenger.

Desuden tager det lang tid for børn og unge at få dannet dannet sunde og livsduelige neurale netværk i hjernen og den dannelse og forberedelse til livet skal helst komme fra forældrene. For internettet er ligesom ulven i Rødhætte, der har bagtanker med sine gode råd.

– Dybest set er forældrene de eneste, som altid vil barnets bedste, slår han fast.

Sammen med forbrugssamfundet har sociale medier skabt en kultur, hvor verden ændrer sig så hurtigt, at børnene har svært ved at relatere til forældrenes liv og verdensbillede.

Dermed går forældrenes dybe og robuste erfaring tabt. Som folkeeventyrene om de famøse elverpiger, der var hule i ryggen – ligesom instagramstjernerne kan være. Eller viden om, at der er et troldspejl i os alle, som forvrænger verden.
Også fraværet af Gud og tro i menneskers liv spiller ifølge Morten Fenger en rolle i forhold til den rastløshed og værdiløshed, som præger både børn og forældre.

Recepten er tid og arbejde
Og så til de gode nyheder, som psykologen også har med.

Hverken eksperthatten i teenageliv eller den tykke bog omkring indviklede sociologiske systemer behøves.

For at være en god mor for sin teendatter i en tid, hvor de sociale medier kun er en håndbevægelse væk, skal man i stedet håndtere sit eget behov for anerkendelse på de sociale medier. Man skal vælge at stå af ræset og stå ved den, man er.

Skønhed og glæde kan være mange ting, og man skal lægge vægt på de indre værdier og sammenhænge.

– Mor skal forklare, at hængepatter er værdifulde, fordi de er blevet sådan af at amme barnet, giver psykologen som eksempel.

Ellers er tid nøgleordet.  Tid og oplevelser sammen – vel at mærke uden en telefon klistret til hånden. Man må gerne stå ved, at det er svært at holde sig fri af perfekthedsidealerne. Men kunsten ligger i at slippe facaderne. De fastholder nemlig frygten for ikke at være god nok. 

Og så er det utrolig gavnligt for børn og unge at hjælpe til. Mange forældre tror, at børn ikke skal have forpligtelser hjemme. Men børn og unge vokser indvendigt af at få ansvar for ting, som er nødvendige eller nyttige for andre.

Det er ikke for sent 
– Alle higer jo efter fred med sig selv og gode relationer med venner og familier. Alle er dybest set bange for ikke at være gode nok, forklarer Morten Fenger.

Selvom det kan være fristende at give internettet  dirigentstokken i forhold til at lade barnet få den vigtige viden, så er det altså fra forældrene, den skal overføres. Og det er ikke for sent, når hun er blevet teenager. Selvom forældrene ikke forstår alt det nye, har de ifølge psykologen en masse at byde ind med.

– Sandhederne om livet er de samme, som de altid har været. Det er bare forbruget, der driver en fortælling om konstant forandring, slår han fast.