DET SIGER MØDRENE SELV: De værdier, vi vil give videre til vores teendøtre

Vi har gennem de seneste uger forsøgt at dykke ned i teenagepigemødres tanker omkring deres kroppe – og hvordan de mener, det påvirker hverdagen som mor – og deres datter.  

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse mener møderne, at de spiller en stor rolle, når det kommer til datterens forhold til sin krop, og i denne blog fortæller de om, hvilke forskellige værdier i forhold til krop og liv de forsøger at give videre til døtrene. Vi spurgte dem: “Hvilke kropsværdier vil du gerne give videre til din datter?”

Læs de ærlige og inspirerende svar her:

“Vær glad for den krop, du har fået og behandl den ordentligt.”

“At man skal passe på sin krop og acceptere, at vi alle ser forskellige ud.”

“At kroppen er kilde til nydelse.”

“At vi alle er forskellige, og at en sund og stærk krop er vigtigere end at være sylfide-tynd.”

“Selvbevidsthed og erkendelse om, at krop og psyke hænger sammen. Når det ene halter, rammes det andet.“

“At man er perfekt uanset, hvordan man ser ud”

“At alt kan være smukt og sexet. Tyk eller tynd, høj eller lav, flad eller kurvet. Bare man selv er tilpas i sin krop; det er det vigtigste! “

“Man er, som man er – og det er godt nok”

“Alle har værdi. Vægt er ikke vigtigt, og hormonelle ændringer er naturlige”

“Naturlighed. At man ikke skal skamme sig over sin krop, men tværtimod sætte pris på den”

“At vores krop er vores egen, og ingen bestemmer over den! At vi skal være bedre til at passe den med varierende kost og motion. At vi alle er forskellige, men ingen er forkerte!“

“At man ser ud som man gør og ikke behøver købe sig til ændret udseende”

“At hun skal være glad for sin krop, og at det er ok, at den ændrer sig gennem livet. Og hvis man gerne vil gøre noget for sin krop og hoved, så er det godt at træne, i hendes tilfælde gymnastik, da det gør hende glad.”

“Man skal holde af sig selv, som man er, uanset udseende”

“At kroppen er andet end en facade. Den er ikke adskilt fra dit indre. Det vil sige, at har du det godt med, hvem du er, så bliver du glad for din krop, den er en del af dig og ikke et hylster bare til pynt. Det er OK at gå op i udseende, men gør det ikke kun for anerkendelsens skyld

“At det eneste som betyder noget er, at man SELV er glad. Hvis man så synes, at man gerne vil tage lidt på eller tabe sig, er det okay – HVIS det kun er for sin egen skyld.”

“At hun skal være stolt af sin krop og ikke dække sig så meget ind og være flov.”

“At det er godt at være naturlig, og at hun er smuk og god nok, som hun er. At hun ikke skal føle sig presset til noget, og at det man ser på de sociale medier tit er et redigeret glansbillede”