BREVKASSE: Min datter har været udsat for hurtcore og er nu meget pornoficeret. Hvordan møder jeg hende?

En mor har sendt følgende spørgsmål til brevkassen:

Min datter var gennem cirka 4 måneder udsat for grooming og hurtcore. Hun var på daværende tidspunkt 14 år. Hun fik gennem dette et “ pornoficeret” forhold til sexualitet med i bagagen. (Jeg tror, det har været både meget ydmygende, men samtidig også lystfyldt med deraf følgende skam.

Nu to år efter kan jeg se, at hun på en eller anden måde stadig stadig hænger i traumet forstået på den måde, at hun er tiltrukket af SM-agtige temaer. Jeg tænker der er noget tvangsmæssigt over det. At hun har opgivet en mere (for hendes alder) naturlig undersøgende sexualitet, hvor man fjumrer lidt i det med jævnaldrende.

Hun agerer sexuelt udfordrende, og jeg får en fornemmelse af at det er forbundet til hendes tidligere oplevelse. Jeg kan jo sige, ligeså tosset jeg vil, at sex er og skal helst være forbundet med ligeværdighed og respekt. Men hvis anerkendelse søges igennem sexualiteten, hvad så?

Kan jeg på nogen måde hjælpe hende uden at gøre hende forkert?

Psykolog og børnefaglig rådgiver i Red Barnet, Ane Lemche, svarer her:

Kære mor

Tak for dit spørgsmål. Det lyder som en rigtig ubehagelig situation, du og din datter står i, og jeg kan godt forstå, at du gerne vil hjælpe hende.

De mekanismer, der former vores seksualitet, er meget komplicerede, og de skyldes sjældent én ting. Det er dog bestemt muligt, at grooming eller krænkelser som barn kan påvirke den måde, ens seksualitet og lyst udfolder sig på, og det kan også give traumelignende eller andre psykologiske udfordringer, der påvirker den måde, man er sammen med andre på – også seksuelt.

Det er godt, at du er opmærksom på ikke at gøre hende forkert. Vær åben, nysgerrig og ikke-dømmende. Teenagere kan i forvejen have meget sårbart selvværd, og der skal ikke så meget til, før de tror, at man som forældre synes, de er forkerte. Hvis din datter tror, at du ”bare” vil have hende til at ændre sig, så er der risiko for, at hun helt holder op med at høre efter, fordi hun ikke føler sig forstået.

Mit bedste råd til dig er, at du skal værne om den gode relation til din datter. For at få en fornemmelse af, hvor bekymret, du måske bør være, kan du måske overveje, hvordan du overhovedet ved, at hun undersøger S/M: Er det fordi hun fortæller dig det? Hvorfor gør hun det? Er det for at bede om hjælp, provokere, eller bare fordi I har et meget nært forhold, hvor hun føler sig tryg til at betro dig sådan noget?

Det er lidt usædvanligt, at en 16-årig taler i detaljer med sin mor om sex. De fleste teenagere har en privat grænse, og deler sjældent sådanne emner med deres forældre. Er hun begejstret og glad for sin interesse eller virker hun ked af det eller presset? Eller måske for overgearet, som om hun ikke stopper op og mærker sig selv?

Hvis hun ikke selv synes, der er noget problem, så vil det nok være meget svært for dig at få hende med til en psykolog, selv hvis du tror, hun kunne have behov for det. En del forældre har i sådanne situation selv gavn af at få nogle samtaler med en professionel. Der kan du få mere nær rådgivning i, hvordan du støtter din datter.

Du kan finde en privatpraktiserende psykolog eller spørge din kommunes familieafdeling, om din kommune tilbyder rådgivning til forældre. En anden mulighed er at kontakte Sexlinien for unge her på sexlinien.dk.

Med de bedste ønsker for dig og din datter,

Ane Lemche, psykolog og børnefaglig rådgiver i Red Barnet

Selvom brevkassesvaret kommer fra en ekspert, er svaret altid udtryk for ekspertens personlige holdning – og dermed blot ét perspektiv på sagen.

DET SIGER MØDRENE SELV: De værdier, vi vil give videre til vores teendøtre

Vi har gennem de seneste uger forsøgt at dykke ned i teenagepigemødres tanker omkring deres kroppe – og hvordan de mener, det påvirker hverdagen som mor – og deres datter.  

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse mener møderne, at de spiller en stor rolle, når det kommer til datterens forhold til sin krop, og i denne blog fortæller de om, hvilke forskellige værdier i forhold til krop og liv de forsøger at give videre til døtrene. Vi spurgte dem: “Hvilke kropsværdier vil du gerne give videre til din datter?”

Læs de ærlige og inspirerende svar her:

“Vær glad for den krop, du har fået og behandl den ordentligt.”

“At man skal passe på sin krop og acceptere, at vi alle ser forskellige ud.”

“At kroppen er kilde til nydelse.”

“At vi alle er forskellige, og at en sund og stærk krop er vigtigere end at være sylfide-tynd.”

“Selvbevidsthed og erkendelse om, at krop og psyke hænger sammen. Når det ene halter, rammes det andet.“

“At man er perfekt uanset, hvordan man ser ud”

“At alt kan være smukt og sexet. Tyk eller tynd, høj eller lav, flad eller kurvet. Bare man selv er tilpas i sin krop; det er det vigtigste! “

“Man er, som man er – og det er godt nok”

“Alle har værdi. Vægt er ikke vigtigt, og hormonelle ændringer er naturlige”

“Naturlighed. At man ikke skal skamme sig over sin krop, men tværtimod sætte pris på den”

“At vores krop er vores egen, og ingen bestemmer over den! At vi skal være bedre til at passe den med varierende kost og motion. At vi alle er forskellige, men ingen er forkerte!“

“At man ser ud som man gør og ikke behøver købe sig til ændret udseende”

“At hun skal være glad for sin krop, og at det er ok, at den ændrer sig gennem livet. Og hvis man gerne vil gøre noget for sin krop og hoved, så er det godt at træne, i hendes tilfælde gymnastik, da det gør hende glad.”

“Man skal holde af sig selv, som man er, uanset udseende”

“At kroppen er andet end en facade. Den er ikke adskilt fra dit indre. Det vil sige, at har du det godt med, hvem du er, så bliver du glad for din krop, den er en del af dig og ikke et hylster bare til pynt. Det er OK at gå op i udseende, men gør det ikke kun for anerkendelsens skyld”

“At det eneste som betyder noget er, at man SELV er glad. Hvis man så synes, at man gerne vil tage lidt på eller tabe sig, er det okay – HVIS det kun er for sin egen skyld.”

“At hun skal være stolt af sin krop og ikke dække sig så meget ind og være flov.”

“At det er godt at være naturlig, og at hun er smuk og god nok, som hun er. At hun ikke skal føle sig presset til noget, og at det man ser på de sociale medier tit er et redigeret glansbillede”

BREVKASSE: Min datter på 13 sover sammen med sin bedste ven. Hvordan taler jeg med hende om grænser?

Brevkassen har modtaget følgende spørgsmål:

Min datter på 13 år, har en bedste ven. De sover sammen cirka hver anden måned, enten selv – eller sammen med flere. (De er en flok gode venner i klassen.)

Jeg har spurgt om de er kærester, nej. Jeg har spurgt, om de er begyndt at kysse i klassen. Nogle er, men ikke min datter.

Hvordan snakker jeg bedst med hende, om hendes grænser, mulighed for at sige fra, hvad “at kæle for hinanden” betyder og indebærer? Uden at give hende ideen om, at hun burde være klar? For jeg føler ikke, hun er der endnu (eller også er jeg ikke).

Er det ikke relevant endnu og burde jeg vente, eller skal jeg lukke op for emnet?

Sexolog, selvværdsterapeut samt parterapeut Anja Madsen svarer:

Kære mor til 13-årig.

Din datter har en alder, hvor hormonerne begynder at røre på sig, hvis ikke de allerede har gjort det et stykke tid.

Det lyder som om, du har en god dialog med din datter, og at hun er åben for at svare på dine spørgsmål.

Du er ikke alene om at synes, at det kan være svært at finde balancen for hvor meget og hvor lidt, man som forældre skal ”blande sig”.

Men jeg synes bestemt, at det er relevant at lukke op for emnet. En god indfaldsvinkel til en snak kan være at tage udgangspunkt i, at nogle er begyndt at kysse.

Du kan også overveje at dele nogle af dine egne erfaringer og hvad, du ville have ønsket, at du havde vidst dengang. Følte du dig presset? Overskred du dine egne grænser, fordi du ikke følte, at du måtte sige fra? Hvad ville du ønske, at din mor havde fortalt dig og hvorfor?

Nogle gange kan det, som forældre, være svært at spørge, fordi man måske ikke selv er klar til at høre svaret.

Prøv at tale med hende om, at hvis noget føles forkert, så er det ALTID okay at sige fra. Uanset hvad.

De unge er nysgerrige, de eksperimenterer og mange har meget mere viden om sex, end vi havde. Men de skal støttes i, at det skal føles dejligt! Det, de ser på nettet, handler desværre sjældent om følelser, men om at præstere eller gøre det ”rigtigt”, selvom det måske føles forkert.

Prøv at skabe et rum, hvor hun føler sig tryg i forhold til at dele tanker og bekymringer.

Jo mere naturlig du selv er omkring emnet, jo lettere vil det være for din datter.

Lidt om mig

Jeg hedder Anja Madsen og arbejder som parterapeut, sexolog og selvværdsterapeut. Jeg er 49 år og mor til fire børn, som har bidraget til, at mit liv aldrig er kedeligt.

I mit arbejde hjælper jeg mennesker med at forstå, hvilke uhensigtsmæssige mønstre der spænder ben for dem både på et personligt plan, men også i deres relationer med andre.

Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt for de mennesker, jeg arbejder med, men gennem terapien guider jeg dem, så de finder ind til sig selv og bliver bevidste om egne behov og til at sætte ord på dem.

Anja Madsen kan findes på Anjamadsen.dk.

Selvom brevkassesvaret kommer fra en ekspert, er svaret altid udtryk for ekspertens personlige holdning – og dermed blot ét perspektiv på sagen

BREVKASSE: Hvordan løfter man bedst humøret på en seriøst teenage-sur prinsesse?

Kære mor

Måske du skal starte med at forsøge at finde frem til en årsag. Du skal huske dig selv på, at du, som mor, ikke kan/skal fixe alt. Du skal spørge ind til, om hun ønsker hjælp eller er interesseret i at ændre sit humør. Hvis svaret er NEJ, så respekter det. Fortæl, at du gerne vil hjælpe/lytte, når hun er klar. Det nytter ikke noget at forsøge at løfte humøret, når hun ikke er medspiller på ideen. 

Hvis hun derimod siger JA, så grib muligheden! Hver gang din teen byder ind til nærvær, skal du prioritere hende. Hjælp hende med at italesætte hvad hun kunne have brug for. Hjælp hende på vej med følgende spørgsmål; Hvad tænker du? Hvad føler du? Hvad synes du? 

Til tider er der ikke årsager til teenage-surhed – og det skal vi, som forældre, også kunne rumme. De unge har mange tanker, bekymringer, forventninger og ønsker. De trænger også til et frirum, hvor de har muligheden for bare at være i deres følelser.

Følelser er aldrig forkerte – og vi skal ikke fixe alt. Den bedste måde er at give hende værktøjer, som hun kan anvende, når hun bliver vred, sur, trist, ked med mere. Giv hende hjælp til selvhjælp.

Med venlig hilsen
Amy Doherty Jönsson. Lærer, NLP coach og ejer af hjemmesiden Teenagementor, hvor hun arbejder målrettet med at styrke teenageres selvværd samt holder foredrag og kurser.

Selvom brevkassesvaret kommer fra en ekspert, er svaret altid udtryk for ekspertens personlige holdning – og dermed blot ét perspektiv på sagen.

BREVKASSE: Hvordan møder jeg min teenagers kropsudtryk uden at kritisere?

Brevkassen har modtaget spørgsmålet:

Hvordan møder jeg min teenagedatters udfordrende kropsudtryk (f.eks. seksualiserende) på en måde, hvor jeg ikke kritiserer hende? Jeg oplever det f.eks. som værende forbundet med angst, at lade min datter gå i byen megaudfordrende klædt. Hvad gør jeg??

Rikke Bennekou, sexolog og forfatter til blandt andet teenagebogen: “Kærlighed, kildevand og kaos” svarer her:

At være forælder til en teenager kan på mange måder være udfordrende. Ofte bliver der eksperimenteret og prøvet grænser af både i forhold til sig selv, samfundet og forældrene. Blandt andet igennem tøjstil som en del af et kropsligt udtryk. Alt sammen for at finde frem til sin egen identitet.  

I takt med kvindefrigørelsen er det at gå i lige præcis det tøj, man har lyst til, også blevet at et signal om personlig frihed i vores samfund og kultur, hvor også Metoo-bevægelsen har været med til at sætte et vigtigt fokus på, at piger og kvinders måde at klæde sig på ikke er ensbetydende med seksuel villighed, og at det automatisk ikke er lig med et samtykke.

Men når det kommer til vores børn og unge, er det stadig vigtigt både at spørge ind til deres valg og at sætte grænser for dem for dermed at passe på dem. Samtidig er det også vigtigt at være opmærksom på, om det udfordrende tøj kan være udtryk for en dybereliggende og uhensigtsmæssig adfærd, som kan handle om et ønske om at tiltrække det modsatte køn. Og at det kan være en måde at ”sælge sig selv på” for eksempel i håbet om at blive set og få opmærksomhed fra det modsatte køn, men hvor den unge ikke er i stand til at overskue, at det kan ende i en seksuel relation, som slet ikke var tilsigtet.

Nu ved jeg jo ikke, hvor gammel din datter er – udover at hun er teenager. Er hun i den yngre ende af teenageårene er det nemmere at sætte grænsen for, hvad hun må have på af tøj, men jo ældre hun er, kan det være svært at sætte sig igennem som forælder. Men ikke desto mere er det stadig nødvendigt.

Heldigvis kan jeg læse ud fra dit brev, at du ikke ønsker at kritisere hende. Det er et vigtigt udgangspunkt, for hvis hun får en følelse af, at du ikke er ude på at kritisere hende, så vil hun have nemmere ved at åbne for din bekymring.

Udover at opfordre den bekymrede mor til en god snak med sin teendatter, foreslår Rikke Bennekou også, at shoppe og snakke tøj og mode sammen løbende. Foto:  gonghuimin468 via Pixabay 

Jeg vil derfor råde dig til at tage snakken med hende på et tidspunkt, hvor I har god tid, og hvor der i forvejen er en god og afslappet stemning. Fortæl hende, at det netop ikke er for at kritisere hende, og at vi jo i princippet alle kan gå klædt, som vi har lyst til, men at vi bliver nødt til at tænke over, at vi med det tøj, vi vælger at have på, automatisk sender nogle signaler ud, som kan være uhensigtsmæssige.

Vis hende nysgerrighed ved at spørge ind til, hvorfor hun vælger at tage det tøj på, hun gør, når hun går i byen, og fortæl hende, at du bliver bekymret over det tøj, hun vælger at tage på, og at du fortæller hende det, fordi du egentlig bare gerne vil passe på hende.

Forhåbentlig kan du på den måde gå i en dialog med hende, hvor hun også får mulighed for at tænke over og give udtryk for hendes valg af tøj samtidig med, at du får udtrykt din egen bekymring. Gå på nettet sammen med hende og kig på tøj, kig i modeblade, reklamer eller gå i alderssvarende modebutikker og vær nysgerrig på det tøj, der er og snak med hende om det undervejs. Måske I herefter sammen kan finde en tøjstil, som er hende, men hvor den netop ikke har et seksualiseret udtryk.

Jeg håber, I kan få en god snak om det, så din datter lærer at passe på sig selv, og at du på den måde kan slippe din angst og bekymring.

Kærlig hilsen

Rikke Bennekou, sexolog og forfatter.

Selvom brevkassesvaret kommer fra en ekspert, er svaret altid udtryk for ekspertens personlige holdning – og dermed blot ét perspektiv på sagen

BLOG: Fem råd til at hjælpe din teendatter til større kropskærlighed

Hvordan bidrager man selv til sin datters gode følelse omkring egen krop? Det er ikke altid så let at gennemskue, hvad der skal til – især ikke, fordi vi alle bliver fanget i roller og rutiner i hverdagen.

Amy Doherty Jönsson er lærer, NLP coach og står bag hjemmesiden Teenagementor. Hun arbejder med forløb, hvor hun styrker teenageres selvværd og holder desuden kurser og foredrag.

Her giver hun i form af fem gode råd en lup, som du kan putte på dit eget liv. Så kan du se, hvor der mangler sammenhæng mellem det, du vil, og det, du gør, når du vil styrke din datters positive øjne på egen krop.

1. Vær det gode forbillede

Din teenagedatter spejler sig i dig. Hvis du konstant er på slankekur, taler dig selv ned, jagter “dit yngre jeg”, så ser din datter dine usikkerheder, men kan ikke gennemskue dem, så hun kopierer dig.

Blandt andet sådan gives dårligt selvværd videre til næste generation. 

2. Vær meget opmærksom på, hvordan du bruger filter på SoMe

Teenagere hader dobbeltmoral – især fra forældre.

Det vil sige, at når du prædiker om hvor naturlig smuk din datter er – uden brug for silikone og botox, så tjek ind hos dig selv.

Hvilke billeder poster du? Hvilke filtre bruger du? Hvordan passer dine signaler sammen med det du siger?

3. Drop det perfekte.

Lad os ALLE blive enige om, at det perfekte findes ikke.

Vær tilfreds med din krop. Drop at stræbe efter en bestemt tøjstørrelse, lykken kommer indefra. Få styr på dine værdier.

4. Elsk dig selv i modgang og medgang

Vis din teenagedatter, at du også kan have “dårlige perioder”, men at det er naturligt og helt ok. Kunsten er, at lære at rejse sig igen og komme videre.

Teenagepiger bruger meget krudt på at afkode deres mødre. For eksempel: “Jeg kan se at hendes øjne er triste, men jeg har spurgt hende mange gange “hvad er der i vejen” – svaret bliver, som altid – “ikke noget – jeg har det fint”.”

Det skaber utryghed ikke at vide hvor man har sin mor og de unge lærer at man skal “fornægte/ eller kæmpe i tavshed”.

5. Hep på dig selv og andre

Vi kvinder skal heppe mere på hinanden – og ikke fejlfinde. Jeg er træt af, at piger bliver dømt som dominerende, bestemmende, for følsomme eller dramaqueens.

Hvad med at erstatte ordene med at være ambitiøs, autentiske og målbevidste piger.

Vis din datter, at du godt kan have respekt for andre kvinder, og at du også godt kan blive inspireret af andre mødre. Hep for fanden OGSÅ på dig selv – parkér Janteloven!  

DET SIGER MØDRENE SELV: Det gør vi anderledes end vores egne mødre

Vi har gennem de seneste uger forsøgt at dykke ned i teenagepigemødres tanker omkring deres kroppe – og hvordan de mener, det påvirker hverdagen som mor – og deres datter.  

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse mener møderne, at de spiller en stor rolle, når det kommer til datterens forhold til sin krop, og i denne blog deler de mødre forskellen på, hvordan deres mor talte med dem om krop – og hvordan de selv gør de. Vi spurgte dem: “Hvad har du sagt og gjort anderledes end din mor?”

Læs de ærlige svar her:

“Jeg er ikke så forhippet på kure”

“Jeg taler åbent om og med accept om min krop”

“Reelt bare det at tale om det. Det gjorde vi aldrig derhjemme, da jeg var barn” 

“Jeg taler mere åbent om min krop, og hvad tiden gør ved den.”

“Jeg er meget bevidst om ikke at nævne for mine døtre, at jeg meget gerne ville være så slanke, som de er. Og så er jeg så åben, ærlig og fyldestgørende som muligt med mine svar, når det handler om kroppen, puberteten, mens, sexualitet, følelser etcetera”. 

“Jeg snakker med min datter om, hvad det gør ved kroppen at sulte sig for at være slank, og om hvor meget bedre det er at vælge den rigtige mad.”

“Jeg taler mere åbent. Også uden at der er blevet stillet spørgsmål.“

“Jeg taler med mine børn. Vi går også nøgne rundt, når det er naturligt (for eksempel på vej i bad), jeg fortæller, at de skal nyde deres kroppe og være glade for, at de er velskabte OG velfungerende.”

“Vi snakker mere, undrer os, siger til, når noget er træls, noget vi er ked af eller bange for. Vi anerkender hinanden og giver råd og hjælper. Vi er også ærlige. Jeg ved godt, hvorfor jeg er tyk, det gør de også.“

“ Vi snakker om, hvad hun er ked af, og nogle gange finder vi løsninger, andre gange bare accept. Min egen mor prikkede bare til os tre piger, hvis hun syntes, vi tog på eller spiste usundt og sagde, at nu skulle vi passe på ikke at blive tykke.”

“Jeg hjælper med vejledning i forhold til sundhed og skønhed.”

“Jeg taler mere åbent om sexualitet og om kroppen på godt og ondt.”

“Jeg taler faktisk med hende, hvilket jeg aldrig gjorde med min mor”

“Min mor snakkede ikke om kroppen, om mens, drenge eller noget som helst. Jeg har gjort meget for at snakke med mine børn , blot om mens som ville komme. Og da den kom, tog vi det stille og roligt og købte bind.”

“Jeg taler mere med min datter om det end min mor gjorde, men det er også en helt anden tid, vi lever i med sociale medier, pres med mere.”

DET SIGER MØDRENE SELV: Det gør og siger vi foran vores teendøtre

Vi har gennem de seneste uger forsøgt at dykke ned i teenagepigemødres tanker omkring deres kroppe – og hvordan de mener, det påvirker hverdagen som mor – og deres datter.  

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse mener møderne, at de spiller en stor rolle, når det kommer til datterens forhold til sin krop, og i denne blog deler de mødre deres reelle ord og handlinger foran deres datter eller døtre. Nogle med stolthed og andre med fortrydelse. Vi spurgte dem: “Hvad har du sagt og gjort med din krop foran din datter?”

Læs de ærlige svar her:

“Jeg udviser accept og omtaler mine massive strækmærker som mor-ar og min overvægt uden fordømmelse.”

“Jeg har snakket om, at min dårlige ryg skyldes manglende træning” 

“Jeg går i kjole næsten hver dag. Ikke sådan nogle løse ”teltkjoler” for at skjule noget, men nogle, der følger kroppen, som den er.”

“I Corona tiden har vi trænet meget sammen, og jeg snakker med hende om, at man aldrig bliver “perfekt”. Man vil altid kunne finde noget at være utilfreds med, så derfor kan man lige så godt slappe af omkring udseende af kroppen og holde fokus på at være sund og rask.”

“Hvis de taler grimt om dem selv, spørger jeg hvorfor og forklarer, at jeg faktisk synes, de er pæne.”

“Jeg snakker slankekur, vejer mad, vil ikke bade i svømmehal, fordi jeg er flov over min tykke mave og joker med, jeg bare leger, at jeg er gravid. Men de siger, de elsker mig, som jeg er, andre gange siger de, at de vil hjælpe med sund mad, eller at de kan hjælpe med at bytte chips-hygge ud med frugtsalat-hygge”

“Husk at træne, så du ikke ender med af få skader og tage på”

“Jeg går gerne nøgen gennem huset efter badet, og det synes datteren er pinligt, fordi jeg ikke er slank. Hver gang snakker vi om, at kroppe er forskellige og ændrer sig gennem livet.

“Jeg nævner, at jeg ser godt ud, uanset om jeg er overvægtigt, eller lignende, og jeg viser, at jeg holder af min krop for det, den giver mig”

“Jeg prøver at formidle, at hvem, du er som person, er vigtigere end, hvordan du ser ud.” 

“Jeg kommer ofte til at tale om, at jeg skal på “kur” eller gerne vil tabe mig.”

“At overgangsalder er som at være teenager, men med højere alder.” 

“Jeg hviler i mig selv og er ikke blufærdig”

“Jeg er kommet til at kalde mig selv tyk, og det er jeg ikke”

DET SIGER MØDRENE SELV: Det her taler vi med vores teendøtre om

Vi har gennem de seneste uger forsøgt at dykke ned i teenagepigemødres tanker omkring deres kroppe – og hvordan de mener, det påvirker hverdagen som mor – og deres datter.  

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse mener møderne, at de spiller en stor rolle, når det kommer til datterens forhold til sin krop, og i denne blog deler de mødre indholdet fra de personlige kropssamtaler, som de har haft med deres døtre. Vi spurgte dem: “Hvad taler du med din teendatter om, når I taler om kroppen?

Læs de ærlige svar her:

“Vi taler om, hvad kroppen kan. Om diversitet. Om at nyde sin krop. Om kroppens forandring gennem livet.“

“Vi taler om at være ung, sexualitet, sundhed og motion”

“Jeg gør mit allerbedste for at tale så naturligt og ‘altfavnende’ som muligt.“

“Vi taler om alt muligt. Hvordan den fungerer, om mens, bryster og om, hvordan massemedierne påvirker ens selvbillede“

“Vi snakker om alt – Vi er åbne, og ingen spørgsmål er pinlige. Det er sundt at undre sig. Vi snakker om udvikling, menstruation, at vi er forskellige, og at vi udvikler os forskelligt.” 

“Vi taler frit – Både ud fra hendes spørgsmål og ting, jeg mener, hun skal vide”

“Vi snakker vist bare, når emnet har været oppe at vende. I vores familie er det ikke noget særligt eller tabuagtigt at snakke om.”

Den drilske dobbelthed: Når mor er tvunget til at tale positivt om sig selv

Det kan være svært at give et positivt kropsforhold videre til sine teengagedøtre, når man selv døjer med negative kropstanker. Med tre teenagedøtre og en krop, der ikke længere er ung og tynd, kender 45-årige Marianne Dalsjø Fontana godt den udfordring. 

– Ej mor, du behøver altså ikke veje din mad, du ser virkelig godt ud, som du er.

Ordene rammer hårdt. For inderst inde ved Marianne Dalsjø Fontana jo godt, at hun ikke burde stå og veje aftensmaden foran sine døtre. Men lige så hurtigt, som mængden af kulhydrater på køkkenvægten løber løbsk, lige så hurtigt er badevægtens tal også steget. 15 kilo på to år. Det er hvor meget, hun har taget på, og netop årsagen til, hun er begyndt at veje sin mad. 

Selvom vægten nu siger 15 kilo plus, vil Marianne stadig hoppe i bikinien, når vejret er godt. Foto: Marianne Dalsjø Fontana.

Udadtil virker Marianne som en ægte powerkvinde. Tre skønne børn, et godt job og gennemslagskraftig. Hun går i stramme læderbukser og nedringede kjoler, hvis det er det, hun er i humør til. Også selvom der måske nu er 15 kilo mere, end hun kunne tænke sig. Men på trods af den umiddelbart hårde og selvstændige facade, ligger der alligevel en vis usikkerhed gemt i kulissen. 

To kolleger påtaler, at en medarbejder nupper endnu et stort stykke af fredagskagen. Marianne sidder ved siden af og genovervejer nu sin egen omgang nummer to, som hun ellers havde lagt an til. Hvad tænker kollegerne så ikke om hende, hvis hun tager et stykke til? 

Ung og smuk

Som ung så Marianne rigtig godt ud, hvis hun selv skal sige det. Hun fik ofte opmærksomhed – og meget af det endda. Komplimenter til både hende og hendes store bryster var langt fra enkeltstående tilfælde. Et udseende, hun mindes tog lidt for meget fokus, men som der også var en bonusgevinst ved. 

– Jeg vil da også indrømme, at jeg har udnyttet det en del i mine unge dage. Det er der ingen tvivl om. Jeg har været bartender i rigtig mange år, fortæller hun og griner lidt. 

Men mens tiden er gået, jobbet er blevet et andet, og der er kommet børn til verden, er det som om, at ungdommens selvsikkerhed er blevet lagt på hylden. 

– Jo ældre jeg bliver, så jo mere kan jeg mærke, at når jeg tager på i vægt, daler mit selvværd, fordi jeg føler, det er min egen skyld, at jeg har taget på.

Selvom kroppen ikke helt er, hvad den har været, er det vigtigt for hende at understrege, at hun stadigvæk har perioder, hvor hun føler sig lækker. 

Som mor så datter

Med to teenagedøtre på henholdsvis 13 og 19 år, og en tredje datter, der med hastige skridt nærmer sig teenageårene, er der mange hormoner og humørsvingninger, der skal tackles i hjemmet i Esbjerg. Også når det kommer til selvtillid.  

Mariannes to ældste døtre er vidt forskellige. Den yngste (i midten af billedet) har et BMI, der ligger noget under normalen, mens den ældste (til højre) svinger mellem normal og over-normal. Foto: Marianne Dalsjø Fontana.

For lige netop på det parameter, er det som om, at den ældste datter har arvet noget fra moderen. Selvom hun er ung, smuk og har langt rødt hår, er der nemlig ting ved kroppen, hun er utilfreds med. 

– Mor hvorfor har jeg ikke fået nogle bryster, når du har så store bryster, spørger datteren.  

– Ej, det skal du altså ikke være ked af. Til gengæld har du fået jordens flotteste bagdel. Og at have store bryster kan også være træls nogle gange.

Og det er ikke den eneste gang, det har været nødvendigt at give døtrene positive bemærkninger med på vejen. Flere gange har Marianne nemlig forsøgt at rose sine børn til mere selvtillid. Men det er ikke altid lige let, når hun selv kæmper sig op af selvtillidsbakken. 

Når ordene bare flyver ud

– Kæft min røv er stor i de bukser her!

Udbrud som disse kommer af og til hos familien Dalsjø Fontana. For selvom Marianne godt er klar over, at negative kommentarer om hendes eget udseende og vejning af aftensmaden ikke nødvendigvis giver den bedste kropsopfattelse videre til børnene, så ‘flyver ordene bare ud’, som hun selv forklarer det. 

Ifølge forsker og ekspert i køn og krop ved Roskilde Universitet, Lene Bull Christiansen er det rigtigt, når Marianne Dalsjø Fontanas oplever, at hun med ord og handling giver et problematisk kropsforhold videre. 

– Når mor spiser broccoli til aftensmad, mens de andre spiser lasagne, så er det sådan noget, som datteren lærer af. Det er enormt tydeligt – også selvom man ikke taler om det, siger hun

Tanden bliver da også hamret lidt ekstra hårdt ind i læben, hver gang de negativt ladede bemærkninger stryger ud gennem munden på Marianne. Hun ved godt, det er forkert. 

– Jeg fortryder det hver gang. Men det er klart, det er svært at skjule, hvis man har en dag, hvor man er særlig utilfreds med sig selv.