Det kan være svært at give et positivt kropsforhold videre til sine teengagedøtre, når man selv døjer med negative kropstanker. Med tre teenagedøtre og en krop, der ikke længere er ung og tynd, kender 45-årige Marianne Dalsjø Fontana godt den udfordring. 

– Ej mor, du behøver altså ikke veje din mad, du ser virkelig godt ud, som du er.

Ordene rammer hårdt. For inderst inde ved Marianne Dalsjø Fontana jo godt, at hun ikke burde stå og veje aftensmaden foran sine døtre. Men lige så hurtigt, som mængden af kulhydrater på køkkenvægten løber løbsk, lige så hurtigt er badevægtens tal også steget. 15 kilo på to år. Det er hvor meget, hun har taget på, og netop årsagen til, hun er begyndt at veje sin mad. 

Udadtil virker Marianne som en ægte powerkvinde. Tre skønne børn, et godt job og gennemslagskraftig. Hun går i stramme læderbukser og nedringede kjoler, hvis det er det, hun er i humør til. Også selvom der måske nu er 15 kilo mere, end hun kunne tænke sig. Men på trods af den umiddelbart hårde og selvstændige facade, ligger der alligevel en vis usikkerhed gemt i kulissen. 

To kolleger påtaler, at en medarbejder nupper endnu et stort stykke af fredagskagen. Marianne sidder ved siden af og genovervejer nu sin egen omgang nummer to, som hun ellers havde lagt an til. Hvad tænker kollegerne så ikke om hende, hvis hun tager et stykke til? 

Ung og smuk

Som ung så Marianne rigtig godt ud, hvis hun selv skal sige det. Hun fik ofte opmærksomhed – og meget af det endda. Komplimenter til både hende og hendes store bryster var langt fra enkeltstående tilfælde. Et udseende, hun mindes tog lidt for meget fokus, men som der også var en bonusgevinst ved. 

– Jeg vil da også indrømme, at jeg har udnyttet det en del i mine unge dage. Det er der ingen tvivl om. Jeg har været bartender i rigtig mange år, fortæller hun og griner lidt. 

Men mens tiden er gået, jobbet er blevet et andet, og der er kommet børn til verden, er det som om, at ungdommens selvsikkerhed er blevet lagt på hylden. 

– Jo ældre jeg bliver, så jo mere kan jeg mærke, at når jeg tager på i vægt, daler mit selvværd, fordi jeg føler, det er min egen skyld, at jeg har taget på.

Selvom kroppen ikke helt er, hvad den har været, er det vigtigt for hende at understrege, at hun stadigvæk har perioder, hvor hun føler sig lækker. 

Som mor så datter

Med to teenagedøtre på henholdsvis 13 og 19 år, og en tredje datter, der med hastige skridt nærmer sig teenageårene, er der mange hormoner og humørsvingninger, der skal tackles i hjemmet i Esbjerg. Også når det kommer til selvtillid.  

For lige netop på det parameter, er det som om, at den ældste datter har arvet noget fra moderen. Selvom hun er ung, smuk og har langt rødt hår, er der nemlig ting ved kroppen, hun er utilfreds med. 

– Mor hvorfor har jeg ikke fået nogle bryster, når du har så store bryster, spørger datteren.  

– Ej, det skal du altså ikke være ked af. Til gengæld har du fået jordens flotteste bagdel. Og at have store bryster kan også være træls nogle gange.

Og det er ikke den eneste gang, det har været nødvendigt at give døtrene positive bemærkninger med på vejen. Flere gange har Marianne nemlig forsøgt at rose sine børn til mere selvtillid. Men det er ikke altid lige let, når hun selv kæmper sig op af selvtillidsbakken. 

Når ordene bare flyver ud

– Kæft min røv er stor i de bukser her!

Udbrud som disse kommer af og til hos familien Dalsjø Fontana. For selvom Marianne godt er klar over, at negative kommentarer om hendes eget udseende og vejning af aftensmaden ikke nødvendigvis giver den bedste kropsopfattelse videre til børnene, så ‘flyver ordene bare ud’, som hun selv forklarer det. 

Ifølge forsker og ekspert i køn og krop ved Roskilde Universitet, Lene Bull Christiansen er det rigtigt, når Marianne Dalsjø Fontanas oplever, at hun med ord og handling giver et problematisk kropsforhold videre. 

– Når mor spiser broccoli til aftensmad, mens de andre spiser lasagne, så er det sådan noget, som datteren lærer af. Det er enormt tydeligt – også selvom man ikke taler om det, siger hun

Tanden bliver da også hamret lidt ekstra hårdt ind i læben, hver gang de negativt ladede bemærkninger stryger ud gennem munden på Marianne. Hun ved godt, det er forkert. 

– Jeg fortryder det hver gang. Men det er klart, det er svært at skjule, hvis man har en dag, hvor man er særlig utilfreds med sig selv.